Et software audit er en struktureret metode til at evaluere en udviklingsafdeling. Formålet er at gennemføre forbedringer, der både er gode for udviklingsafdelingen og for organisationen som helhed.
I princippet skal det være "så billigt som muligt" at gennemføre et software audit. Budgettet er bedre brugt på at forbedre tingenes tilstand end at skrive tunge rapporter om, hvordan det går. En letvægtsmodel er normalt nok.
Selv om en udviklingsafdeling kan kæmpe med en lang række udfordringer (både interne og eksterne), så plejer vi ved fælles hjælp at kunne finde gode strategier og løse de vigtigste problemer.
Den omfattende rapport vil sjældent give et bedre resultat.
Det lyder måske helt forkert, men hvis man relativt let kan finde tre-fem områder, der bør styrkes, så kan man lige så godt starte processen og senere lave en ny iteration. På den måde skaber man hurtigere forandringer for lavere budgetter, og imens man arbejder forandrer verden sig jo alligevel. Det gælder både udvikling og drift.
De "store projekter" har det med at være dyre og langsomme, og inden rapporten er skrevet er forudsætningerne lavet om. Medarbejdere er rejst, der er sket en omstrukturering og så videre.
Et software audit tager som regel to-tre uger fra start til slut, omfatter en række interviews med nøglemedarbejdere i ledelse, it-ledelse og projektdeltagere på tværs af udvikling, drift og forretningen.
Normalt er det aftalte format en kort rapport, der beskriver den nuværende situation. Den indeholder også en prioriteret liste over indsatsområder og konkrete forbedringsforslag.
Min rolle i et software audit er at gennemføre selve undersøgelsen, skrive rapporten, samarbejde med ledelsen om planlægning af efterfølgende aktiviteter og hjælpe til i det omfang, ledelsen skønner det nødvendigt.
Det er, generelt set, en hurtig metode til at få et overblik, det kan være svært at skabe indefra.
Vil du vide mere. Ring til mig på +45 31351500 eller send en email.